torsdag den 18. juni 2020

Hvalpespam ...

De små nærmer sig de 3 uger med hastige skridt. De trives alle mand og Saga ligeså. De små er i rivende udvikling og der sker noget hver eneste dag.

De er blevet meget opmærksomme og de er meget nysgerrige. De kræver lidt underholdning hver gang de er vågne. Det varer ikke længe før de kræver at komme ud at bassinet og få mere plads. De undre sig ikke over anderledes underlag som gulvet - de stolper bare afsted det bedste de har lært i den retning de nu har sat sig for. Er bange for, at de ikke bliver til at styre på 7 tdr land .. SMIL ..

De har fået deres første måltider og det faldt i god jord. De har en stor appetit og gik straks til fadet.

De har i dag haft deres første besøg. Det var så skønt at se, at de straks kravlede hen til deres gæster uden nogle bekymringer.

Generelt virker de meget rolige i hånd og vil gerne nusse og hygges med. Skønt !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar