Asti har været på herrevisit og om alt går vel venter vi
hvalpe omkring d. 08.11.22
Nok er Asti generelt glad for drengene men hun er jo også en
stædig dame der ønsker at sætte sit eget præg på tingene.
Så Asti´s valg faldt på Brown Hunt´s Navy der selvom han er
ved at være en ældre herre stadig er "going strong".
Navy lod sig ikke narre af den bestemte madamme og lod sig
hundse med 3 dage i streg. Så vi krydser fingre for, at der var held i sprøjten
denne gang.
Vi har altid været meget glade for Navy. Vi har kendt ham
hele hans liv og jeg husker at jeg mødte ham første gang da jeg hvalpetestede
ham og hans kuldsøskende 7 uger gamle.
Navy er far til Saga´s første kuld "Navy kuldet"
der talte 12 sunde hvalpe hvoraf vi selv har fornøjelsen af Alfa i huset. Alfa
har selv lavet 2 sunde kuld hvalpe "Sodavandskuldet" og "Gin
kuldet".
Vi glæder os rigtig meget til dette kuld der indeholder
mange af de hunde vi har glædet os over igennem tiden. To der bla går igen er
"RM09 Miko" samt SEVCH DKSCH(V) Brown Hunt's Hermione Granger
"Mione". Mione var bla mor til min gamle tæve Ronja så det glæder mig
meget, at bevarer lidt af hende i min nye hvalp.
Det er en spændende kombination hvor begge hunde supplerer
hinanden virkelig godt.
Nu er det bare at vente og se 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar