lørdag den 30. april 2016

Workshop med Birgitta Staflund Wiberg

Sidste week-end var vi så privilegerede at kunne deltage i en workshop arrangeret af potepower.dk med den dygtige svenske instruktør Birgitta Staflund.

Det var en helt fantastisk workshop fyldt med guldkorn og gode træningstips.

Birgitta er en rigtig dygtig instruktør. Ikke blot har hun mange gode indlæringsøvelser i rygsækken at dele ud af, men hun er også en god problem løser. Det var virkelig imponerende at se hvordan hun evnede at flytte de unge hunde rigtig langt på blot to træningsdage. Der findes mange instruktører der kan bygge gode øvelser op. Men de instruktører der evner at træne hunde og fører med udfordringer hænger ikke på træerne. Så det var dejligt at opleve Birgitta der evner begge dele :)

fredag den 15. april 2016

Turbo .. og ny email ...

I går trænede vi med krammeholdet og vi var så heldige, at Nanna & Turbo ville træne med. Det var en stor fornøjelse at opleve den dygtige ekvipage. Der var flot ro og koncentration på Turbo der trods sin unge alder løste alle opgaver til UG. Jeg elsker at se en hund bruge næsen i stedet for benene og her må man sige, at Turbo er godt trænet. Tak for kigget og for dejligt selskab til Nanna &Turbo.


Så lykkedes det mig, at få oprettet en ny mail adresse .. Marlene@pinnmoors.dk .. så fremover kan I komme i kontakt med mig på denne adresse.

torsdag den 14. april 2016

Nye opdateringer på hjemmesiden ..

Jeg føler mig virkelig privilegeret !


Tænk sig, at være så heldig, at have en dejlig veninde ved hånden der lynhurtigt kan få sådan en fin hjemmeside på nettet blot få timer efter, at vores nye kennel mærke var godkendt.


Tusind tak til Pernille Lillevang for at springe til og gøre Kennel Pinnmoors nye hjemmeside til en realitet !


Vi er super glade for resultatet og jeg er i skrivende stund ved, at lære alle de nye funktioner at kende. Men umiddelbart er opdatering af hjemmesiden simpel og ligetil så jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes mig.


Jeg mangler stadig at få oprettet en mail adresse. Men den burde komme ind af dagene og så vil den være at finde nederst på siden sammen med de øvrige kontakt detaljer.


Jeg håber I har lyst til at kigge lidt rundt på siden. I vil opleve nogle små tilføjelser og ændringer over det næste stykke tid efterhånden som jeg når rundt. Men ellers vil det nok primært være hvalpesiden der er mest aktuel henover sommeren.


I aften har vi inviteret Nana & Turbo med til træning. Turbo er en Ketchup/Navy hvalp og da Ketchup jo er helsøster til Saga bliver det næsten samme kombination som vores kommende US Navy kuld. Jeg glæder mig meget til at opleve Turbo og samtidig få en ide om hvad det er for nogle små putter vi kan forvente os om et par måneder.

fredag den 8. april 2016

Nyt Kennelmærke, ny hjemmeside, nye tider ....

Endelig fik vi vores kennelmærke godkendt i FCI. Ud af mange forslag blev det Pinnmoors. Vi glæder os til at starte påny med dette kennelmærke som prefix for vores kommende hvalpe.