mandag den 23. oktober 2017

Forårs tid er hvalpetid ...

Vi forventer at parre Saga i næste løbetid som forventes at blive omkring Februar.

Der er allerede stor interesse for kuldet. Så har man tanker om en Pinnmoors hvalp til næste år er det en god ide allerede nu, at give os et praj.

Jeg forventer det bliver et udelukkende sort kuld med sunde hvalpe med super anlæg for både jagt, markprøve og sporarbejde.

Som altid sælger vi kun vores hvalpe til den aktive hundefører.

UWT i Frederikshavn ...

22.10.17

Så har Kennel Pinnmoors igen været ude at hejse fanen.

Denne gang tog Claus & Mie turen til UWT i Frederikshavn.

Claus & Liva blev 2. vinder med et imponerende score kort.
Mie & Tago blev 7. vinder.

Kæmpe tillykke til de dygtige ekvipager :)

fredag den 20. oktober 2017

UWT i Boris ...


15.10.17

Vi ønsker kæmpe tillykke til Mie Christensen og Pinnmoors Tango med UWT2 i Boris i dag.

Det var en svær prøve hvor mange faldt fra. Men Mie & Tango stod distancen.

Vi er meget stolte af den dygtige ekvipage :)

10 Takker elgtyr ...

09.10.17

Diana var med Kim på Elgpas i dag - tillykke min skat :)

Ny Vestergårdsvej 67 ...

16.09.17

En rigtig stor dag for os alle - vi har fået nøglen til vores drømme ejendom .. Juubiiiiiiii

Et skønt trænings- og jagt terræn på 16 HA med to søer og masser af skøn natur.





UHM ...

13.08.17

Så oprandt den store dag for Alfa og jeg. Vi skulle deltage i årets Unghundemesterskab.

Et mesterskab jeg aldrig tidligere har haft muligheden for at stille på så det var en dag jeg havde glædet mig meget til.

Udover Alfa og jeg deltog også Mie & Tango samt Claus & Liva.

Alle tre hunde havde også deltaget i regionens træning hvor de klarede sig rigtig fint trods det høje trænings niveau. Ingen faldt igennem og alle voksede af træningen hen over sommeren.

Mie og jeg måtte se os slået allerede på post 1 :)
Tango droppede en fugl og Alfa blev lidt ulydig. Liva derimod scorede top point.

Post 2 blev dog for meget for Liva og hun var lidt hård ved en krikand. Så er det farvel og tak.

Tango og Alfa fik begge lov at løse de næste tre poster og det gjorde de i rigtig fin stil.

Så selvom vi ikke kom på podiet med de unge hunde i dag er jeg meget stolt af at se, hvor godt de følger med. Vores unge hunde er jo kun lige fyldt 1 år hvor mesterskabet er for hunde op til 2 år. Så jeg er godt tilfreds :)

Det var et rigtig fint UHM med nogle fine og løsbare poster.

Træning med Natasha Bujnoch ...

29.07.17

Raceledelsen indbød til træningsdag ved Vejle med den dygtige hundefører Natasha Bujnoch fra England.

Rasmus, Jack, Alfa og jeg drog afsted og vi havde en rigtig dejlig dag hvor vi fik mange gode træningstips og råd med på vejen. Både fra Natasha men også via god sparring med hele gruppen.

Rigtig god oplevelse - tak til raceledelsen for at give os muligheden :)

B prøve i Vigsø ...

22.07.17

Jeg havde tilmeldt på Alfa og Saga til den store prøve weekend i Vigsø. Alfa skulle have sin debut på B prøve. Saga måtte blive i bilen da hun var i løbetid.

Det var en noget anderledes prøve med ikke mindre end tre søg. Derudover var der to vandmarkeringer og en landmarkering. Fin prøve og Alfa satte (næsten) ikke en pote forkert. Hun tøvede ved opsamlingerne og det kostede dyrt i dag. Så selvom hun ellers gik en flot prøve måtte vi nøjes med en 3. præmie.

Vi træner videre og prøver igen :)