tirsdag den 21. april 2020

Hvalpe på vej ..

Den søde ventetid ...
Idag er det 22 dage siden at Saga & Skimmer var på første rigtige date. Med rigtige mener jeg, at Saga faktisk havde lagt op til Skimmer i en helt uge før han synes hun var klar. Ja - hun er en værre en hende Saga. Hun snød mig så meget, at jeg var lige ved at briste af utålmodighed og nåede at tænke mange tanker om den der hanhund ! 
Men efter en progestoron test måtte jeg sande, at Skimmer alliigevel var en del klogere end jeg. Så hatten af for Skimmer der kunne modstå den lystige dames tlinærmelser indtil det var tid. Så var der til gengæld ingen slinger i valsen og de havde et par rigtig fine parringer.
Tak for tålmodigheden til Pernille der fnisede lystigt af min utåmodighed alt imens hun havde is i maven 
Det varer ikke længe nu før der viser sig små fysiske tegn på om hun er drægtig. Mentalt er Saga ikke selv i tvivl om, at der er hvalpe på vej. Hun er om muligt mere grådig end normalt og hun tigger som fik hun aldrig mad. Hun er også blevet meget påpasselig med sig selv og alting foregår i det tempo det passer damen og kun hvis det passer damen !
Ferie er planlagt så vi kan tage os godt af de små og vi begynder så småt at lave en "huske- og indkøbsliste".
Vi har allerede fået mange henvendelser fra nye hvalpekøbere og det er også en spændende del af det at få hvalpe. Nye bekendtskaber og spændende samtaler om de nye poders fremtid - en skøn del af processen.
Jo - den søde ventetid er både spændende men også meget lang