mandag den 30. april 2018

Mie & Tango ...

14 + 15 April

I denne weekend var Mie & Tango i ilden på DRK´s prøve weekend på Mølholt.

Endnu engang viste de os, at de er på rette vej.

Lørdag blev de WT4 & Søndag fik de en flot 1. præmie på B prøven.

Kæmpe tillykke Mie - vi er SÅ stolte af Jer :)

torsdag den 12. april 2018

Hvalpesiden er opdateret ...

12 April 2018

Der er opdateret på hvalpesiden og dagbogen for Alko holdet er startet op.

NU er der ikke lang tid igen :)

Modeller for en dag ...

11.04.18

I dag har været en meget anderledes dag "på kontoret". Poterne har nemlig været modeller for en dag. De har været på hårdt arbejde til det der skal blive til en super fin Volvo reklame. Så inden længe burde vi kunne se Alfa, Zig Zag og Kira gøre sig foran kameraet i en reklame der er "skudt" på Ejstrup Strand for en Volvo V60 tror jeg det var. Fin bil :)

Det var en super professionel produktion der involverede alt fra poterne og jeg til kunden. Meget spændende at være en del af. Alle på stedet var meget venlige og meget snaksaglige overfor både hundene jeg. Stemningen var afslappet og poterne fik så megen opmærksomhed så det er et under, at de ikke allerede har fået model nykker :)

Poterne jobbede til UG og fik megen ros. Produktionen troede såmænd, at de var "Professionelle" .. :) ..  dejligt at alle var super tilfredse med deres indsats. Jeg var faktisk også selv meget stolt af dem. Vi fandt hurtigt ud af, at uanset hvor godt det gik i første hug skulle det tages igen og igen .. og igen og igen .. og igen .. De var bare så tålmodige de dygtige poter og søde Zig Zag endte med, at lystre både produktions chefen og modellen.

Hun er nu lidt sød Zig Zag .. hendes "scene" var bla at modellen skulle kalde hende ind fra stranden og så skulle hun hoppe op i bilen. Men jeg måtte kalde på hende og så løb hun jo hen til mig og ignorede modellen ... thi hi .. så mutter her måtte pakkes sammen på bagsædet så jeg kunne kalde på hende derfra - så hoppede hun jo ind i bilen. Men efter 20 omgange (eller deromkring) fattede hun pointen og kørte på rutinen. Derefter lystrede hun fint de flinke mænd der dirigerede rundt med os.
Spændende oplevelse og sjovt at være en del af.

Tak til Blink Production for muligheden - vi glæder os til at se resultatet :)

 

Schweissprøve i Skive ...

24.03.18

Vi ønsker kæmpe tillykke til Henning & Pinnmoors Charlie alias Harley med en flot 1. Præmie på 400m/3t schweissprøve idag. Så flot sporet af de to dygtige drenge og vi er meget stolte af Jer :)

WT i Randers ...

17.03.18

Vel hjemme efter en dag på WT i region østjylland. Trods blæst og kulde havde vi en dejlig dag og poterne brillerede.

WT4 Mie & Tango
Bestået Karsten & Delta
Bestået Marlene & Alfa
Claus og Liva var ikke helt enige med den ene dommer om hvordan der skulle sendes så de må på den igen. Men trods et cykelhjul præsterede den dygtige ekvipage dog, at have 75 point på scorekortet. Godt gået Claus og tak fordi vi måtte nyde jeres arbejde og gode selskab resten af dagen til trods ...

Alfa gik stabilt hele dagen og jeg er meget tilfreds med hendes præstation. To poster kostede os en vinderplacering og det er hvad der kan ske. På den ene gik hun for langt på en kort markering og måtte dirigeres. På den anden havde hun to greb skifte (hvor kom den lige fra ?).
Det koster dyrt på en prøvedag men hun sluttede med 20-19-18-13-10 - det er da ok synes jeg

Tak til region Østjylland for en super prøve veltilrettelagt efter vejret. Gode løsbare poster og en prøve der sluttede med parole ved 14-tiden. Det har jeg vist aldrig prøvet før :)

Tusind tak til mine skønne hvalpekøbere for fantastisk selskab, sportsånd og ikke mindst fordi, I er så flittige og viser poterne så fint frem. Mor er stolt :)

I skrivende stund håber vi på, at hun bære på endnu et kuld skønne hvalpe.