torsdag den 12. april 2018

Modeller for en dag ...

11.04.18

I dag har været en meget anderledes dag "på kontoret". Poterne har nemlig været modeller for en dag. De har været på hårdt arbejde til det der skal blive til en super fin Volvo reklame. Så inden længe burde vi kunne se Alfa, Zig Zag og Kira gøre sig foran kameraet i en reklame der er "skudt" på Ejstrup Strand for en Volvo V60 tror jeg det var. Fin bil :)

Det var en super professionel produktion der involverede alt fra poterne og jeg til kunden. Meget spændende at være en del af. Alle på stedet var meget venlige og meget snaksaglige overfor både hundene jeg. Stemningen var afslappet og poterne fik så megen opmærksomhed så det er et under, at de ikke allerede har fået model nykker :)

Poterne jobbede til UG og fik megen ros. Produktionen troede såmænd, at de var "Professionelle" .. :) ..  dejligt at alle var super tilfredse med deres indsats. Jeg var faktisk også selv meget stolt af dem. Vi fandt hurtigt ud af, at uanset hvor godt det gik i første hug skulle det tages igen og igen .. og igen og igen .. og igen .. De var bare så tålmodige de dygtige poter og søde Zig Zag endte med, at lystre både produktions chefen og modellen.

Hun er nu lidt sød Zig Zag .. hendes "scene" var bla at modellen skulle kalde hende ind fra stranden og så skulle hun hoppe op i bilen. Men jeg måtte kalde på hende og så løb hun jo hen til mig og ignorede modellen ... thi hi .. så mutter her måtte pakkes sammen på bagsædet så jeg kunne kalde på hende derfra - så hoppede hun jo ind i bilen. Men efter 20 omgange (eller deromkring) fattede hun pointen og kørte på rutinen. Derefter lystrede hun fint de flinke mænd der dirigerede rundt med os.
Spændende oplevelse og sjovt at være en del af.

Tak til Blink Production for muligheden - vi glæder os til at se resultatet :)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar