torsdag den 29. april 2021

Prøve resultater ...

 Så har de første fra scannerkuldet vist sig frem i DRK.

Pinnmoors Sky Airis & Kristian Beck har bestået brugsprøven i fin stil og det samme har 

Pinnmoors Sky Titan og undertegnede.

De andre hvalpe er i fuld gang med træningen så inden længe er det dem vi ser på banen.




Også Pinnmoors Perry Chivas & Jan Jensen har været ude at vise sig frem.
De lykkedes med en flot 1. præmie i åbenklasse B 

Kæmpe tillykke Jan - nu er næste stop vinderklasse !


På sporsiden har Pinnmoors også vist sig frem. 

Pinnmoors Charlie & Henning Prech opnåede en flot 1. præmie på 40T/1000M schweiss - det er bare SÅ flot og vi er meget stolte af de to dygtige drenge. Kæmpe tillykke !



onsdag den 10. februar 2021

Siden sidst ....

 Tiden flyver afsted og det er ikke meget jeg får opdateret på hjemmesiden. I disse facebook tider sker det fleste opdateringer her hvor også vores fantastiske hvalpekøbere er flinke til at poste sidste nyt.

Sidst i Juli sagde vi farvel og på gensyn til Scanner kuldet. De er alle faldet godt til i deres nye hjem og de trives. Vi har glæden af at se et par stykker af dem til træning - når Corona tillader det. Titan blev hos os og vi er meget tilfredse med den sorte dame med de lange stænger.


Aqua gik i løbetid den første uge i August. Så det satte en stopper for deltagelse i UHM .. Corona satte en stopper for resten af prøverne for hende i den sæson. Så vi håber at få muligheden i år i stedet for.

Jeg havde håbet at stille Asti på Åben A i jagtsæsonen. Men igen satte Corona en stopper for den plan. Så også her håber vi på, at få muligheden i den kommende sæson.

Efteråret er gået med træning af hundene og ikke mindst opsamlinger. Vi har heldigvis haft mulighed for at komme meget afsted i år hvilket hundene og jeg har nydt rigtig meget. Asti har virkelig udviklet sig og hun er en fornøjelse af have med. Hun er blevet virkelig skarp og specielt på de lange anskydninger har hun imponeret mig. Aqua har også haft debut og hun har klaret det rigtig fint.




Titan trænger til at komme ud og få lidt miljø. Så jeg håber på, at træningen starter op i DRK her til Marts så hun kan komme ud og vise sig lidt frem. Mon ikke der er en brugsprøve inden for rækkevidde.

Vi har endelig besluttet os mht årets hvalpeplaner. Alfa bliver parret i næste løbetid og planen er en date med en sort importeret formel 1 han. Der kommer flere oplysninger når vi kommer tættere på. Vi har allerede haft rigtig mange henvendelser på disse hvalpe og mange er skrevet op.

I dag skinner solen så selvom det er koldt tror jeg, at vi skal ud at lufte både poter og kamera.






søndag den 5. juli 2020

Endnu en 1. præmie til Asti

I dag tog Asti og jeg turen til Frederikshavn for at stille på endnu en åben klasse B prøve.

Det var en virkelig fin prøve og den var spændende fra start til slut.

Asti gik en stabil prøve og blev belønnet med endnu en 1. præmie.

Nu er vi klar til A prøverne til efteråret og så må vi se om vi bliver klar til at prøve kræfter med vinderklassen til næste år.



søndag den 21. juni 2020

3 uger gamle og flyttedag ...

I dag har putterne 3 ugers fødselsdag .. det har også være flyttedag.

Jeg synes de små poder er vældig fremmelige. De er meget nysgerrige og vil gerne ud at se sig omkring. Så derfor har vi i dag fjernet bassinet så de kan bevæge sig i hele rummet. De har fået et par hundekurve og et bur de kan putte i. Der er også mere plads til forskelligt legetøj.
I morgen for de også lidt balancelegetøj ind så de kan blive stærke i kroppen. Har man styr på stængerne er der ro i hovedet :)

De er også mægtig dygtige til, at søge på aviserne når de skal tisse.
I morgen får de en bakke ind med træpiller og så må vi se om de kan finde ud af at bruge den til nr. 2

Poderne har haft besøg hver dag siden Torsdag. I dag intet mindre end 3 hold. Det tager de i stiv pote. De er nysgerrige og meget sociale.

torsdag den 18. juni 2020

Hvalpespam ...

De små nærmer sig de 3 uger med hastige skridt. De trives alle mand og Saga ligeså. De små er i rivende udvikling og der sker noget hver eneste dag.

De er blevet meget opmærksomme og de er meget nysgerrige. De kræver lidt underholdning hver gang de er vågne. Det varer ikke længe før de kræver at komme ud at bassinet og få mere plads. De undre sig ikke over anderledes underlag som gulvet - de stolper bare afsted det bedste de har lært i den retning de nu har sat sig for. Er bange for, at de ikke bliver til at styre på 7 tdr land .. SMIL ..

De har fået deres første måltider og det faldt i god jord. De har en stor appetit og gik straks til fadet.

De har i dag haft deres første besøg. Det var så skønt at se, at de straks kravlede hen til deres gæster uden nogle bekymringer.

Generelt virker de meget rolige i hånd og vil gerne nusse og hygges med. Skønt !

Flere brugsprøver i hus ...

Vi ønsker kæmpe tillykke til Erik & Pinnmoors Faxe Kondi (Faxe) samt Torben & Pinnmoors Fanta (Vilma) med bestået brugsprøve d. 13.06.20

Det er så flot og vi er meget stolte af jer :)


onsdag den 10. juni 2020

Livet i hvalpekassen - 10 dage gamle

På hvalpenes 7 dages fødselsdag havde alle mand fordoblet vægten - lige efter bogen. De trives alle mand og tager dagligt på i vægt. Der er ro i kassen med mindre man pludselig opdager, at der er åbent i hvalpebaren. Så kommer der liv og de stavrer afsted det bedste de har lært.

Saga havde besøg af dyrlægen i dag. Det er service at de lige at kigger forbi. Det var blot et check for at se om hendes ar efter kejsersnittet heler som det skal og at hun ellers er fit for fight. Dyrlægen var meget tilfreds og den nybagte mor må nu komme med på gåtur. Det tror jeg hun glæder sig til. Hun kigger længelsfuldt efter de andre når de skal på eftermiddagstur. Så selvom det for hende bliver en tur med restriktioner trænger hun til, at komme ud og rører sig lidt mere.

Vi får stadig mange henvendelser dagligt på køb af hvalp. Det er dejligt med stor interesse. Men alle hvalpe er solgt.