fredag den 16. juli 2021

Blackthorn Academy ...

 Tirsdag og Onsdag i denne uge havde vi besøg af Rita Kokeny fra Blackthorn Academy / Kennel Blackthorn i Ungarn. 

Det var nogle virkelige solrige, dejlige og meget lærerige dage fyldt med gode opgaver og godt selskab. 

Tak til Jer der bakkede op om arrangementet. 




Prøve sæson ...

 Så er prøve sæsonen skudt i gang hos Kennel Pinnmoors.

Der er flere der har været afsted og de har fået så fine resultater.

Kristian Bech og den unge Pinnmoors Sky Airis der kun lige er fyldt 1 år har allerede bestået WT begynder klasse og har fået en flot 1. præmie på begynder B.

Pinnmoors Aqua og jeg har også bestået WT begynder og fået 1. præmie på begynder B. 
Vi er lidt bagud på prøver grundet corona sidste år. Men vi er vendt stærkt tilbage.

Karsten Larsen og Pinnmoors Delta har opnået en flot 3. vinder på WT i åbenklasse.

Stort tillykke til de dygtige drenge - vi er meget stolte af Jer.






onsdag den 12. maj 2021

Parring ...

Alfa er parret med Leacaz Titus - alias Wess. 

Alfa er en sød tæve og nem at parre så det gik ganske nemt selvom det var Wess først parring. De har haft et par fine parringer så nu er det blot at vente i spænding på resultatet.




Wess er en super fin hanhund importeret fra England. Han bor nu hos Thomas Plambech hos kennel Batmoors på fyn. Wess er en ung hanhund på knap 2 år. Thomas er meget tilfreds med ham og vi glæder os til at se ham i prøve systemet i denne sæson. Wess er en stærk hanhund der er nem at træne og meget lydhør på trods af hans drive. Vi glæder os rigtig meget til dette kuld og vi er sikre på, at det bliver nogle super fine hundehvalpe med gode drifter og will to please.








 




torsdag den 29. april 2021

Løbetid ...

 Så er Alfa gået i løbetid !

Jeg havde godt på fornemmelsen at den ville komme i god tid. Det ser nemlig ud til, at alle pigerne har besluttet sig til at få det overstået nu. Først løb Aqua så løb Saga og nu er Alfa gået i løbetid. Mon ikke de to sidste sorte piger også snart følger med.

Alfa skal parres i denne løbetid og vi har allerede været nede at besøge den nøje udvalgte hanhund. Han er super fin og jeg glæder mig til at besøge ham igen når Alfa er klar. 

Når parringen er overstået kommer der flere informationer på hvalpesiden. Vi forventer parring i uge 19.



Nye billeder ...

 Vi var fotomodeller for en dag og det er der kommet mange fine billeder ud af. I vil se dem rundt omkring på siderne og i gallerierne hos Saga, Alfa, Aqua og Titan.

Den dygtige fotograf er Jess Mejdahl Madsen.

Tak for de fantastiske billeder !




Prøve resultater ...

 Så har de første fra scannerkuldet vist sig frem i DRK.

Pinnmoors Sky Airis & Kristian Beck har bestået brugsprøven i fin stil og det samme har 

Pinnmoors Sky Titan og undertegnede.

De andre hvalpe er i fuld gang med træningen så inden længe er det dem vi ser på banen.




Også Pinnmoors Perry Chivas & Jan Jensen har været ude at vise sig frem.
De lykkedes med en flot 1. præmie i åbenklasse B 

Kæmpe tillykke Jan - nu er næste stop vinderklasse !


På sporsiden har Pinnmoors også vist sig frem. 

Pinnmoors Charlie & Henning Prech opnåede en flot 1. præmie på 40T/1000M schweiss - det er bare SÅ flot og vi er meget stolte af de to dygtige drenge. Kæmpe tillykke !



onsdag den 10. februar 2021

Siden sidst ....

 Tiden flyver afsted og det er ikke meget jeg får opdateret på hjemmesiden. I disse facebook tider sker det fleste opdateringer her hvor også vores fantastiske hvalpekøbere er flinke til at poste sidste nyt.

Sidst i Juli sagde vi farvel og på gensyn til Scanner kuldet. De er alle faldet godt til i deres nye hjem og de trives. Vi har glæden af at se et par stykker af dem til træning - når Corona tillader det. Titan blev hos os og vi er meget tilfredse med den sorte dame med de lange stænger.


Aqua gik i løbetid den første uge i August. Så det satte en stopper for deltagelse i UHM .. Corona satte en stopper for resten af prøverne for hende i den sæson. Så vi håber at få muligheden i år i stedet for.

Jeg havde håbet at stille Asti på Åben A i jagtsæsonen. Men igen satte Corona en stopper for den plan. Så også her håber vi på, at få muligheden i den kommende sæson.

Efteråret er gået med træning af hundene og ikke mindst opsamlinger. Vi har heldigvis haft mulighed for at komme meget afsted i år hvilket hundene og jeg har nydt rigtig meget. Asti har virkelig udviklet sig og hun er en fornøjelse af have med. Hun er blevet virkelig skarp og specielt på de lange anskydninger har hun imponeret mig. Aqua har også haft debut og hun har klaret det rigtig fint.




Titan trænger til at komme ud og få lidt miljø. Så jeg håber på, at træningen starter op i DRK her til Marts så hun kan komme ud og vise sig lidt frem. Mon ikke der er en brugsprøve inden for rækkevidde.

Vi har endelig besluttet os mht årets hvalpeplaner. Alfa bliver parret i næste løbetid og planen er en date med en sort importeret formel 1 han. Der kommer flere oplysninger når vi kommer tættere på. Vi har allerede haft rigtig mange henvendelser på disse hvalpe og mange er skrevet op.

I dag skinner solen så selvom det er koldt tror jeg, at vi skal ud at lufte både poter og kamera.